LM afdeling uden LM børn

Af Niels Rasmussen

I Lolland Falster afdeling har ingen LM medlemmer børn i alderen 3-6 år. Sådan var det ikke først i 90´erne, altså 1990´erne men nok heller ikke i 1890´erne.Der leges med sbebobler
Først i 1990´erne var der faktisk en Legestue i LM i Nykøbing F startet af LM mødre, der havde børn i den alder, og mange andre sluttede op og deltog. Derfra udsprang ideen om en ”Kyllingelejr” for 3-6 årige med en hønemor eller hanefar, der fulgte dem på lejr en weekend.
Siden stoppede kyllingelejrene på grund af manglende deltagere. I 2011 startede de op igen. Hvem er lederne, jo blandt andet et par af de unge mødre, der stod for Legestuen for 25-30 siden. De kan stadig, selv om deres titel er udvidet til mormødre…
Der var ikke så mange deltagere i 2017, skulle der arrangeres kyllingelejr igen i år? For vi har jo ikke ”egne” børn i den alder i øjeblikket, men der blev arrangeret lejr. Nogle af dem som var med sidste år, inviterede også venner, genboer og andre. Programmer blev delt ud ved spaghettigudstjenester i Lindeskovkirken af en velvillig sognemedhjælper.
I alt blev det til 23 børn og 14 voksne deltagere. Børnekonsulent Janne Bak Pedersen fortalte bibelhistorier. Køkkentanten var en mor som tidligere havde deltaget i legestuen i 90´erne. Af andre voksne ledere de føromtalte mormødre, og en nyudsprunget pensionist. Desuden fik to af vore egne juniorer på 11-12 år deres debut som legetanter og kioskbestyrere.

Alle 43 havde en skøn sommerweekend først i juni. Der blev lyttet, leget, sunget, spist og hygget. God stemning og megen taknemmelighed da lejren sluttede, og der bliver arrangeret Kyllingelejr igen 11-12/5 i 2019.Godnathistorie
Men selv om den er planlagt, vil vi da gerne råbe ”Kom over og hjælp os”, eller ”Kom ned og hjælp os”, og har I børn i alderen 3-6 år er I velkommen til at blive boende, og det er andre aldersgrupper såmænd også.

QR Code