Luthersk Mission

Lolland - Falster

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Nyk.F. Kreds Missionshuset

Missionshuset i Nykøbing F.

I sidste ”NYT” skrev vi, at Nykøbing F. kredsen var ved at flytte til en ny bygning. Vi stod faktisk lige ved målstregen. Men som de fleste af jer ved, kom vi ikke over målstregen. Dermed står vi igen i en uafklaret hussituation. For nogle lidt af en mavepuster.

Vi nåede at få sagen med (udenfor dagorden) på vores kredsmøde d. 20. april. Her var det godt at mærke en afbalanceret reaktion, som lagde op til, at vi gav hinanden tid til at besinde os på den nye situation. Samtidig var det også vigtigt, at få markeret at vi inden for en overskuelig tid får taget en endelig afgørelse om, hvad vi gør.

 

Naturligvis vil kredsens bestyrelse også arbejde konkret med sagen. Så længe der ikke er afklaring, vil det være et fast punkt på vores dagsorden. Nu har vi så fået lidt mere tid, inden vi skal i gang med byggeri af den ene eller den anden art. For noget skal vi i gang med ….! Lad os bruge tiden godt. Med bøn for hinanden og med hinanden. Med sanserne åbne for hvad Jesus vil bruge os / Luthersk Mission til i Nykøbing og omegn.  Med prioritering af fællesskab i Rosenvænget 13 om Guds ord og med hinanden. Med glæde invitere nogle med til det vi er i gang med nu! Med tanke på at alle aldre har behov for frelsen i Jesus….

Lykkeligvis er vi ikke husløse. Slet ikke! Vi vil takke for det hus vi har, og satser på at bruge det til giverens ære, så længe vi skal være i det!

Søren Pedersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det sker i LM på Lolland - Falster

Tir Sep 07 @19:00 - 20:00
Bedemøde i Nykøbing F.
Tir Sep 07 @19:30 - 21:30
Møde i Raa ved Carsten Riis Jensen
Tor Sep 09 @19:00 - 21:00
Møde i Stubbekøbing ved Søren Pedersen
Søn Sep 12 @16:00 - 17:30
Møde i Nyk. F. ved Christian Bandak
Tir Sep 14 @19:00 - 20:00
Bedemøde i Nykøbing F.

Statistics

Indholdsvisningshits : 10076