Farisæerens og tolderens bøn

Luk. 19, 9-14  Af Peter O.K. Olofson

Det er en verden til forskel på farisæerens bøn og tolderens bøn. Og den forskel bunder i deres forhold til Gud. Farisæeren stolede på sig selv og det betød, at han hentede sin retfærdighed fra sig selv. Det er jo derfor, han fremhæver de områder, hvor han ikke selv mener, at han er faldet, og han fremhæver det, han har gjort, og som han mener, er godt. Det medfører ringeagt for den, der er faldet på de områder, hvor han ikke selv mener, at han er faldet, og det medfører ringeagt for den, der ikke har gjort, hvad han har gjort. Han har simpelthen ikke forstået, hvad synd er. Han lukker øjnene for sin egen natur. 
 
Selvom vi ikke har brudt ægteskabet eller stjålet, er vi stadig syndere. Det er kun Gud velbehageligt, at vi følger hans vilje og lever efter hans bud. Og det er kun Gud velbehageligt, at vi gør godt. Men det er Gud en vederstyggelighed, hvis vi derved mener, at vi er retfærdige. Da har vi jo fortjent os til frelsen, har ikke brug for en nådig Gud og Jesu offer på Golgata var unødvendigt. Vi bedrager os selv. 
 
I al sin iver og selvgodhed står farisæeren og de, Jesus fortæller lignelsen til, afsløret. Farisæeren foragtede tolderen. Dem, Jesus fortalte lignelsen til, foragtede de andre. Og foragt for mennesker er synd. Det kan rent faktisk godt være, at et menneske handler foragteligt, men både den, der handler foragteligt og den, der ikke gør det, står under den samme dom, og har brug for den samme nåde. 
 
Farisæeren havde ikke brug for en nådig Gud, men en Gud, der lønnede ham efter fortjeneste, og derfor måtte han også nøjes med det, han havde fortjent. Og hvad er det, vi har fortjent andet end dom og evig død? Farisæeren gik ikke retfærdiggjort hjem. Tolderen derimod bad Gud om at være ham nådig. Dvs. han bad Gud lønne ham efter, hvem Gud er, ikke på grund af det han selv havde gjort eller undladt at gøre. Tolderen gik retfærdiggjort hjem. Jesus slutter lignelsen med at sige: ”Enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes”. 
 
At ydmyge sig selv, er at erkende sin egen hjælpeløshed og vide sig helt og holdent afhængig af det, Gud har gjort. At ophøje sig selv, er at stole på sig selv, og at tro at jeg klarer det nok selv. Ydmyghed medfører kærlighed til alle dem, der også har brug for at blive mødt af Guds nåde, som jeg selv er blevet mødt af Guds nåde. At ophøje sig selv betyder foragt eller ringeagt for alle dem, der ikke er ligesom mig, eller som tilsyneladende ikke har klaret sig lige så godt som mig.

Om bøn

Af Peter O.K. Olofson
 
A, B, C, D, E, F, G……
Der fortælles om en hyrdedreng, at en dag, da han knælede ude på engen, kom en mand forbi, og hørte drengen sige: A,B,C, D,E,F,G og han spurgte drengen, hvad han lavede. Jo, han bad. Manden sagde til ham: ”Jamen, det er jo alfabetet, du siger” og drengen svarede: ”Der er ingen, der har lært mig at bede, men hvis jeg siger bogstaverne,  kan Gud så ikke sætte dem rigtigt sammen til en bøn.” Jo, det kan Gud uden tvivl. Den tillid til Gud drengen havde, kan vi også have. 
 
     Ved vi altid, hvad vi har brug for at bede om? Ved vi altid, hvad det egentlig er, vi trænger til?  Nej, det ved vi ikke. Men der er et løfte i Den hellige Skrift. I Romerbrevet 8,26-27 står der: ”Også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.” 

Læs mere...

Fadervor

Af Peter O.K. Olofson
 
Bedeugen 12 - 18 januar 2015
 
Ske din vilje som i himlen således også på jorden Matt 6,10b
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet Rom 8,28
 
Nogle gange kan vi møde mennesker, der flygter fra Den hellige Skrift. De har ikke lyst til at kende Guds vilje. Hvorfor? Jo, for så må de også tage konsekvensen enten i et åbent opgør med Guds vilje eller i lydighed handle efter Guds vilje. Hvad er det gennemgående træk ved Jesu bøn i Getsemane have? Jo, det er, at Jesus beder om, at Guds vilje må ske. 
 
Beder vi ikke ’Guds vilje ske’, så må vi naturligvis være tilfreds med, at vor egen vilje sker. Og vil vi kun os selv, så står vi også alene med os selv, også på dommens dag.

Læs mere...

QR Code