Billeder af lejren

Sildestruplejren - stedet hvor mennesker mødes

Sildestrup Øvej 7c, 4872 Idestrup   Se på kort.

Tlf.: 5417 4412

I Paulus' fodspor

Af Niels Rasmussen

I Paulus´ fodspor
Ja, det var sådan vi havde det på Børnelejren, hvor 25 børn og 11-12 voksne var kommet på lejr i efterårsferien.
Ved bibelfortællingerne oplevede vi, at Paulus blev kastet til jorden af et stærkt lys, og mødte Jesus og kom til tro på ham i byen Damaskus.
Efterfølgende var vi med på en del af de mange tusinde kilometer, som Paulus gik i forbindelse med, at han drog ud i verden, for at fortælle andre om Gud, Jesus og Helligånden.
Vi oplevede at han helbredte en mand og en pige. Vi var med ham i fængsel, hvor fangevogteren kom til tro. Desuden mange andre ting, som skete i Paulus´ liv. Til sidst sejlede vi med ham til Rom og mødte Kejseren, desuden var vi i Paulus´ lejlighed, som var en slags luksusfængsel.

Læs mere...

Børnelejr i efterårsferien 2016

Af Niels Rasmussenbornelejr efterar 2016 1 20161103 1424049035

Der har endnu en gang været Børnelejr på Sildestruplejren. Der var 18 deltagere og en god flok ledere til både at lave mad, aktiviter og fortælle bibelhistorie for børnene. I år handlede det for det meste om fortællingen om Noas Ark.

Børnelejr i efterårsferien 2015

Af Dan Månsson bornelejr efterar 2015 1 20151020 1525792278
 
27 børn fra Lolland, Falster og Møn
12 voksne
3 Sildevadiuser (en slags harper)
1 David
1 Goliat
- og en masse andre ting
 
Det var sammensætningen af en rigtig dejlig børnelejr på Sildestrup i efterårsferien.
- Vi havde nogle gode dage med forskellige aktiviteter, fortæller Niels Rasmussen, som var en af lejrens voksne.
Et af lejrens omdrejningspunkter var bibelhistorierne om kong David, der levede for 3000 år siden. Der blev trukket linjer tilbage til Moses og Pagtens Ark for 3500 år siden, og linjer frem til Jesu fødsel for 2000 år siden.
- Vi kom langt omkring, og børnene virkede opslugt af historierne, fortæller Niels Rasmussen og tilføjer:
- Vi fik også sunget en del.
Ind i mellem var der også mulighed for at nyde efterårsvejret med leg udenfor imellem træerne, på fodboldbanen og i sandkassen. Inde blev det til instrumentmager-værksted, en masse god mad og godnathistorie.
På billedet ses børnelejrens deltagere foruden hyrdedrengen David og kæmpen Goliat.

Efterårslejr for juniorer 2015

Af Dan Månssonjuniorlejr efterar 2015 5 20151103 1972753109

- Vi havde en dejlig lejr i efterårsferien, fortæller Gitte Munch, som er mangeårig leder af juniorlejren for juniorer. 21 juniorer, 8 ledere og 3 køkkenfolk var sammen i de sidste fire dage af efterårsferien her i 2015.
Selv om årstiden ikke helt passede, så hørte juniorerne bibelfortællinger fra en påskefest i Jerusalem for snart 2000 år siden. Der blev fortalt om, hvordan Jesus blev hyldet som konge, forrådt af én af sine venner, straffet som en forbryder og opstod igen påskemorgen. Alt sammen for vores skyld!
- Der blev også tid til en slags ’bordfodbold’ i over-størrelse udenfor i aftenmørket, fortæller Gitte og fortsætter:
- Vi hyggede os med puslespil i dagligstuen, bagte brød til et jødisk påskemåltid, spillede banko i vaffel-caféen, fabrikerede fakler ude ved bålstedet, lavede chokoladefigurer, smykker og småkager. Kort sagt var det en rigtig hyggelig lejr!

Se flere billeder fra lejren.

Bibelglæde på børnelejr

bornelejr efterar 2014 1 20141014 1764501680Af Niels Rasmussen

Bladene ændrer farve, bliver gyldne, og nogle af dem falder af træerne. Det er efterår. Har man skolealderen er efterår lig med efterårsferie. På Lolland Falster er efterårsferie også lig med Børnelejr på Sildestruplejren, sådan har det været de sidste 26 år, og også tidligere på andre lejrsteder. I år var der samlet 24 børn fra Lolland, Falster og Møn. Det var en dejlig flok. Normalt kommer der 3-5 børn i den aldersgruppe ved møderne, der afholdes de fire steder LM har mødeaktivitet på Lolland Falster… Nogle af børnene på lejren kom via LM´s børneklubberne, andre kom fordi de kender nogen, som ved der er lejr. Nogle kom via Folkekirken og andre igen fordi deres mor eller far har været på Sildestruplejren en gang.På lejren foregik mange aktiviteter. Der blev leget med modellervoks, spillet fodbold, lavet kastaniedyr, hygget på værelserne, spillet spil.Der var mørkeløb og bålaften med mere.Der blev også brugt meget tid på at fortælle/høre bibelhistorie med børnene igennem andagt, sang eller samlinger med bibelfortællinger.

Læs mere...

Det sker på lejren

Tor Okt 19 @19:00 -
Juniorlejr
QR Code