The Oldhanders
Afdelingsstyrelsen har taget initiativ til, at det forsøges at etablere en gruppe med arbejdstitlen ”The Oldhanders”. Dette gode engelske ord kan sikkert bedst oversættes til ”De erfarne” på dansk.
De fleste mennesker, der har nået pensionsalderen - eller på anden vis har fået en hel del tid, som ikke skal bruges til indkomstgivende arbejde, oplever pludselig, at der er så meget de skal nå. Eller at der mangler noget til at fylde dagen ud. På denne baggrund har afdelingsstyrelsen som sagt taget initiativ til at oprette en gruppe for pensionister og efterlønnere (m/k).